Danskerne underretter kommunen om børn og unges mistrivsel mere end tidligere. I 2018 blev der underrettet 30.000 flere gange end tre år tidligere. Det sætter pres på socialforvaltningerne, der skal nå at behandle alle sagerne, mener ekspert

Af Adam Rugh Høy Hansen 

I Danmark er antallet af underretninger steget markant de seneste år. Det betyder, at der i 2018 på landsplan skulle behandles mere end 127.000 sager om, hvorvidt børn og unge skulle modtage særlig støtte eller anbringes uden for hjemmet. Det er en stigning på over 30 % på tre år, som kan sætte et øget pres på kommunens sagsbehandlere.

Det er særligt fagpersoner såsom skolelærere, der underretter til kommunen, hvis de ser eller har mistanke om, at et barn mistrives. Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen/Ritzau Scanpix

 Alle i landet har underretningspligt, men fagpersoner såsom skolelærere, pædagoger og sundhedsplejersker har en skærpet underretningspligt. De har et særligt ansvar for at underrette til kommunen, hvis de oplever eller mistænker, at et barn mistrives. Den skærpede underretningspligt trumfer tavshedspligten, og hvis fx en skoleleder i groveste tilfælde undlader at overholde sin pligt, kan det medføre en straf på op til fire måneders fængsel. 

Den skærpede underretningspligt kan være en af årsagerne til, at der underrettes i højere grad end tidligere. Det mener Lene Moesgaard Søbjerg, der er forskningschef på UC Syd, hvor hun forsker i området udsatte børn og unge. Ifølge forskningschefen kan det være et problem, at der underrettes i så høj grad. 

”Umiddelbart er det godt med de mange underretninger, for det skal opdages, hvis et barn har det skidt. Men på den anden side bliver der underrettet om hvad som helst. Det har den effekt, at der er en socialrådgiver, der skal håndtere sagerne. Ifølge lovgivningen skal de reagere på alle sager inden for 24 timer, og det har de svært ved med alle de sager, der kommer. Og det betyder, at vi kan risikere, at de faktisk ikke får håndteret de rigtigt grimme sager, fordi de bruger tid på sager, som ikke er alvorlige,” siger Lene Moesgaard Søbjerg.

Fra 2015 til 2018 er antallet af underretninger steget med næsten 30.000. Tal: Danmarks Statistik

På trods af stigningen i antallet af underretninger er der et lille fald i antallet af anbringelser. I Aarhus Kommune er Anette Poulsen (S) formand for Børn- og Ungeudvalget, hvor de laver afgørelser om tvangsfjernelse. Hun siger, at den øgede opmærksomhed omkring udsatte børn og unge kan være en årsag til de mange underretninger, men også tiltag i kommunen kan være en del af forklaringen.

”Sidste år satte vi flere ressourcer af til sundhedsplejen – også til at opspore udsatte familier. Om det gør, at der kommer flere underretninger ved jeg ikke, men der er i hvert fald mere fokus på det.”

I 2018 var der i Aarhus Kommune en stigning i antallet af underretninger på 46 % siden 2015.