Efter en periode med hærværk og uro i byen blev lokalforeningen Natteravnene i Harlev stiftet. Siden sommeren ’16 har de gulklædte ravne passet på byens unge, men det er svært rekruttere nye medlemmer. 

Af Adam Rugh Høy Hansen

Indenfor døren i HIK’s klubhus hænger de gule Gore-Tex jakker, som lyser op i Harlevs natteliv, når Natteravnene i Harlev er på tur. Ved bordet har Bjarne sat sig tilbagelænet i stolen og med armene bag hovedet. Han har smækket benene op på bordet, og han har støvler på, der kan modstå lidt af hvert. “Det er tit de unge, der får skylden for at lave uroen. Men de unge skal jo have lov til at være her. Og vi har også selv kørt knallerter og sparket til postkasser,” siger Bjarne Nørgaard, som er formand for Natteravnene i Harlev. 

Bjarne Nørgaard er formand for Natteravnene i Harlev. Siden juni 2016 har de gået ture i byen flere gange om ugen med formålet at passe på byens unge.

Langt de fleste af de unge, ravnene møder, er super søde, siger Bjarne. Men alligevel har de en vigtig plads i gadebilledet. For mange unge kan det ifølge Bjarne være spændende at flirte med ballademagerne, og det kan være sjovt at prøve grænser af og smadre noget. Her griber ravnene ind: “For at sige det helt firkantet prøver vi at præge de unge til, at det er sejere at spille fodbold, end det er at smadre vinduer.”

Når Natteravnene i Harlev har været på tur, er det ikke en fiasko, når de ikke har oplevet noget. Tværtimod. Bjarne sammenligner ravnene med politimesteren i Kardemommeby. Han går rundt i byen og hilser på folkene, og møder han ingen røvere, har det været en god dag. Ser ravnene nogle unge, der kører uhensigtsmæssigt på scooter, får de fat i og tager en snak med dem. “Der er rigtig mange voksne, der dømmer unge, fordi de simpelthen ikke tænker sig om. Deres hjerner er ikke færdigudviklet, og konsekvenstænkningen kommer først en gang i 20’erne.”

Natteravnene i Harlev opstod som en akut reaktion på en sommer, der havde været hård ved byen. Skolen havde været udsat for hærværk, og scootere blev brændt af. Det skabte uro i byen, og uroen vakte utilfredshed blandt byens borgere. I Harlev følte man ikke, at politiet havde hånd om situationen, og da nogle var i dialog med selvtægtsgruppen Sons of Odin, var flere Harlev-borgere enige om, at der måtte gøres noget. 

“Hvis først man får hidset sådan her en by op til at begå selvtægt, vil tryk avle modtryk,” siger Bjarne. Til det stiftende møde 24. juni 2016 var der over 50 borgere, der meldte sig frivilligt som ravne. 

De gule jakker lyser op i nattelivet landet over. Ifølge Natteravnenes Landssekretariat er der 4.000 natteravne spredt ud på 170 lokalforeninger i Danmark. 

Bjarne oplever, at frivilligånden hos Natteravnene er tilbagegående. Han savner flere, der tager ansvar og melder sig som ravne. “Det er den fritidsaktivitet, der er nemmest at få tid til, for du bestemmer fuldstændig selv, hvor mange ture du går, hvornår du går, og om du går. Du kan springe helt over, hvis der er en periode, hvor du ikke orker,” siger han. Selvom de i Harlev er mange ravne sammenlignet med andre østjyske natteravnsforeninger, ville de have mulighed for at gå flere ture, var de flere. 

Én sommer havde de svært ved at få det til at hænge sammen i foreningen, og der blev ikke gået mange ture. “Når katten er ude, spiller musene på bordet,” siger Bjarne, som dog fastslår, at Harlev ikke ville være ragnarok uden ravnene. “Det betyder ufatteligt meget for mennesket at føle sig tryg, og vi giver byen en tryghedsfølelse.” For Bjarne selv betyder det meget, at hans søn som seks-årig kunne gå hjem langs stierne i mørket.

Formanden har på forskellig vis forsøgt at rekruttere nye ravne. Han og to andre ravne trak i de gule jakker og mødte op ved et lokalt cykelløb. “Det var faktisk pinligt, for jeg kendte over halvdelen af dem, der var der. Ingen ville kendes ved mig. Og det var fordi, de var bange for at blive shanghajet,” siger han. 

“Vi skal blive bedre til at sælge vores budskab, så folk kan se, hvad vi egentlig gør. Jeg synes, at alle bør yde i et samfund. Hvis flere melder sig, betyder det, at flere har forstået konceptet og tager ansvar for de unge ude i byen.”